image
Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved

Beskrivelse af undervisningsmiljøet på Langsøskolen

 

Indledning:

Langsøskolen er taget i brug 1. januar 2004. I forhold til byggeriet er der tænkt meget over det undervisningsmiljø, eleverne skal tilbydes i en moderne skole. Vi har naturligvis haft eleverne med i forberedelse og færdiggørelse af byggeriet samt i beslutningen om indkøb af inventar.

Sammen med eleverne har vi desuden prioriteret det æstetiske i byggeriet og fastholdt den procentandel af byggesummen, der var afsat til udsmykning og indkøb af kunst.

Vi mener derfor, at vi i dag har et undervisningsmiljø klart over middel i den danske folkeskole – både hvad angår det fysiske, æstetiske og det psykiske. Det er nemlig vores klare konstatering, at disse tre elementer af arbejdsmiljøet hænger sammen. Det psykiske undervisningsmiljø påvirkes klart af de fysiske og æstetiske forhold i skolen.

Det fysiske undervisningsmiljø:

Vi har bevidst valgt sunde byggematerialer: Travertin og træ på gulvene (naturprodukter), hvidmalede vægge, naturlig ventilation i klasserummene, finsk masseovn på torvet hos de yngste elever samt automatisk solafskærmning mod øst og syd. Travertingulvene på torvene er dog meget porøse og hullede, hvilket generer eleverne, der faktisk er interesserede i at holde deres skole i optimal stand.

Ud fra alle rum er der to døre, og dette gør det ualmindelig let at udvide læringsrummet til de meget spændende og udfordrende udearealer, der er indrettet ved skolen. Eleverne har dermed rige muligheder for at opleve læring i naturen.

I samtlige klasserum er hemse, der udgør elevernes fordybelsesområde. Her kan de arbejde i mindre grupper eller alene med computer. Hemsene kompenserer delvis for de lidt for små klasserum på ca. 60 kvadratmeter.

Parallelle klasser har let ved at lave samarbejde og holddeling på tværs af klasserne, idet der mellem alle klasser er en lydtæt dobbeltdør. Derudover er fleksibiliteten tænkt ind i skolen på den måde, at det ikke er møblerne, der skal give de fleksible muligheder. Fleksibiliteten opnår vi ved, at eleverne bevæger sig til nye områder, der er egnede til en større eller mindre flok.

Skolen er fuldstændig faseopdelt, så den enkelte fase let kan opleve sig som ”en skole i skolen”. Samtidig har vi prioriteret pædaogisk læringscenter som vidensformidlingscenter, hvor alle tekniske hjælpemidler stilles til rådighed for elevernes projektfremlæggelser. Siddetrappen og det tilhørende auditorium udgør et væsentligt og velfungerende centrum i vores skole.

Tilgængeligheden til skolen har vi haft vogtere på under byggeriet. En journalist fra Dansk center for Tilgængelighed har løbende fotograferet og skrevet om stort og småt vedrørende byggeriet, og det betyder, at vi har fået mange små detaljer med undervejs til glæde for både fysisk handicappede og syns –og høre handicappede elever.

BST har desuden fulgt byggeriet med henblik på specielt ventilation, varme, lys og lydforhold.

Det æstetiske undervisningsmiljø:

Vi har ønsket os en lys, indbydende og luftig skole. Der er ”højt til loftet” i mere end en forstand! De hvidmalede vægge overlader det til eleverne at sætte kulør på skolen.

Samtidig har vi ønsket at byde eleverne på velordnede forhold, hvor det altid forekommer ryddeligt og ordentligt. Mange af eleverne kommer fra hjemlige forhold, hvor orden absolut ikke præger hverdagen – så har de brug for at møde orden i skolen. De har hver et personligt skab med egen kode fra 4. årgang, og her kan de gemme deres personlige ting og trygt lade deres penge ligge. Disse skabe er der stor begejstring for hos eleverne.

Der er til hver klasse knyttet et betydeligt depot lige uden for klassen, og her er der så meget plads, at det ikke er nødvendigt med rod i klassen. Torvene er bygget i ”skæve linjer”, og de brydes af trapper og hemse, hvilket gør torvene spændende og indbydende.

Vi har bevidst ønsket en transperent lysvirkning i byggeriet, og samtidig ønsker vi en oplevelse af åbenhed, hvor vi gerne må se, hvad hinanden laver. Skolen er faseopdelt – men alligevel skal den signalere fællesskab! Eleverne kan mødes i blandede aldersgrupper i caféområder, der støder op til pædagogisk læringscenter.

Forældrene deltager i stort tal i morgensangen for de yngste, og de giver udtryk for stor begejstring over forholdene, der forekommer dem indbydende og hyggelige. Det medfører en positiv og rolig start på dagen for de yngste elever og deres forældre.

Et kæmpe kunstværk af Poul Janus Ipsen inspirerer og provokerer dagligt eleverne i servicecentret. Det påvirker den daglige stemning på stedet, og uden for skolen ved indgangspartiet har en anden kunstner lavet to figurer i træ, og de falder flot i med de gullige mursten og leder den besøgende til indgangen.

Eleverne giver udtryk for, at skolen er ”flot”!

Det psykiske undervisningsmiljø

Hvis nogen skulle påstå, at de fysiske rammer ikke er betydningsfulde for et godt undervisningsmiljø – ja, så har vi oplevet på tæt hold, at det er løgn!

Der er mange muligheder for at opholde sig i nye områder og finde sammen i nye kammeratskabsgrupper. Alt er endnu nyt og lækkert.

Det psykiske undervisningsmiljø ændrede karakter. Glæde og fornuft tog over, hvor drillerier og lediggang tidligere havde givet problemer. Eleverne i de ældste klasser har drøftet, hvilke ønsker de kunne have til det psykiske undervisningsmiljø, og følgende nævnes fra undersøgelsen:

  • Bedre humør og mere liv
  • Af og til kan det være svært i klasser med mange elever at undgå uro, smådrillerier og dermed også svært at skabe arbejdsro
  • Resultaterne af trivselsmålingerne i alle klasser hvert år (i den såkaldte ”trivselsuge”) viser, at mobberi kun foregår i mindre omfang på skolen. Der har dog været grund til at sætte fokus på temaet i to klasser i Verdenshuset (7. – 9. årg.). Visse elevers adfærd i Verdenshuset kan gøre andre utrygge. Elevrådet arbejder med sagen.
  • Eleverne synes desuden, at de nye stole er for hårde at sidde på.
  • Når der er mange elever i klasserne kniber det endnu med tilstrækkelig luftcirkulation og udluftning – det forventes at dreje sig om en indkøringsperiode, indtil den naturlige ventilation er rigtigt indstillet.
  • Der er for lidt lys under hemsene i klasserne, som af eleverne klart opleves for små.

Undervisningsmiljøvurdering

Skolen offentliggør den lovpligtige undervisningsmiljøundersøgelse her på hjemmesiden. Vi gentager undersøgelsen minimum hvert 3. år.
 
  • Seneste undervisningsmiljøundersøgelse, februar/2013: Resultatet